Rodalon - min nye bedste ven ..

Det var lørdag, det var efterår og senere på dagen skulle jeg fotografere 2 familier. Den første familie bestod af 4 børn/unge mennesker. Den næste familie bestod af 2 børn, en dejlig unghund og deres alle sammens mor .. 

Jeg stod tidligt op. Vejret var perfekt til fotografering udenfor. Det var overskyet, men ikke for mørkt. Skyerne virkede som en gigantisk softboks - det var jo formidabelt ..!!!

Jeg havde sat vækkeuret i iPhonen til at vække mig i god tid, så jeg kunne samle tankerne omkring de 2 fotoshoots, pakke alt mit fotogrej i bilen, pille mærker af de nyindkøbte små emaljespande - købt aftenen før - og ellers gøre alle mine morgenrutiner i ro og fred.

Det gik skam også fint - lige bortset fra de mærkater, som sad på emaljespandende .. jeg forstår stadig ikke, hvorfor, at man skal have samtlige husholdsningskemikalier i brug, når der skal tages mærkater af .. det er mig en gåde .. og det var det også denne lørdag. Mærkaterne kom slutteligt af og heldigvis nåede al malingen fra spandende ikke at gå af på samme tid. De så stadig fine og brugbare ud. Så var der styr på det.

Jeg fik pakket bilen og dobbelttjekkede udstyrslisten, inden jeg lukkede alle bildørene - alt var pakket. Jeg havde, som altid, lidt ekstra udstyr med, for man ved aldrig som fotograf, hvad man komme ud for. Og se .. det skulle jo vise sig, at jeg endnu en gang blev udfordret .. det kommer vi til  ..

Jeg startede Skodaen og susede glad igennem det smukke efterårsvejr og den smukke Lollandske efterårsnatur.

Som altid, sang jeg i bilen på vej til fotoshootet, for jeg elsker jo at fotografere .. (det skal her påpeges, at jeg er klart bedre til at fotografere end at synge .. derfor skåner jeg altid mine kunder og synger KUN i bilen, når ingen hører det  ..)

Jeg ankom til Parkeringspladsen ved Bangs Have i Maribo, hvor jeg havde aftalt med den første familie, at vi skulle mødes. Jeg var i god tid. Jeg havde 3 dage forinden gået en lang tur i skoven, hvor jeg havde planlagt forskellige lokationer og poseringer til vores fotoshoots. Nu tog jeg turen endnu en gang, så jeg kunne forsikre mig, at der ikke var sket de store ændringer. Ydermere kunne jeg lige løbe poseringer, opstillinger og ideer igennem i tankerne, så jeg var helt parat.

Jeg havde bl.a. planlagt et "skud" på friluftsscenen i skoven og da jeg kom frem, stod der en halv fyldt Jägermeister-flaske MIDT på scenen. Nå, men den fik jeg da bortplaceret, så den ikke stod i vejen. Der var flere børn, der legede med en stor bunke blade, som jeg egentlig gerne selv ville bruge og håbede på, at de stille og roligt ville fordufte, når vi skulle i gang med fotoshootet på dette dejlige sted.

Naturen var smuk denne dag. De utroligt smukke efterårsfarver bød mig velkommen og gav mig masser af positiv energi og jeg nød turen tilbage til bilen - det var ved at være tid til at mødes med den første familie.

På parkeringepladsen fandt vi hinanden og hilste pænt. Der var lidt småsnak og jeg fik samlet de ting, som jeg skulle have med ind i skoven .. (dette minder mig om, at jeg skal have købt en sammenklappelig trækvogn !!!) .. og så begav vi os afsted ind i skoven, hvor vi vimsede lidt rundt et kvarters tid, eftersom den ene af døtrene ikke var ankommet endnu.

Hun kom blæsende ned gennem stien og fandt os, fik hurtigt skiftet tøj og pustet ud et øjeblik og så gik vi i gang. Det var 4 utroligt søde piger i alderen 1 - 21 år og de var super gode til at lade som om, at jeg ikke var der. Jeg fik mange lækre fotos, hvis jeg nu skal sige det selv. Naturens farver var vidunderlige som "baggrund" og pigerne var super dygtige. Mor var super god til at hjælpe mig med flere ting - bl.a. at "lave ører" og andet ballade bag ved mig, så alle pigerne kiggede min vej og ind i kameraet. Det blev til nogle enkelte opstillede fotos og så gik vi i gang med at lave andre ting. Børnene fik spande uleveret og blev guidet i at samle blade - i bunker og i spandene. Det gik super fint og alle fire piger var super gode sammen. Jeg var ikke i tvivl om, at der var masser af kærlighed imellem dem. Det var så vidunderligt at mærke.

Da dette fotoshoot var færdigt og vi sagde pænt farvel - tog jeg en tur i et andet skovområde tæt ved, hvor jeg skulle bruge andre lokationer til den anden familie, der ankom kort tid efter. Jeg tog igen gå-turen for at få styr på nye poseringer, lokationer og styr på lysforholdene. Så tilbage til parkeringspladsen, hvor den anden familie ankom.

Her blev jeg mødt af en - for mig kendt familie - med et nyt familiemedlem: deres søde og lidt småbange nye hundehvalp. Hun var nu lidt bange for mig, men efter godbids-sessionen var jeg nu ikke så slem mere  .. men jeg synes, at der skulle mange godbidder til .. 

Vi fik samlet mit grej og drog afsted i samlet flok ind i skoven, hvor jeg endnu en gang fik lokket mine søde kunder til alverdens ting foran kameraet .. herligt .. !!

Da vi tog turen til det andet skovområde, var jeg forventningsfuld - der var så mange andre spændende steder, hvor jeg kunne fotografere disse 2 søde børn og forhåbentlig kunne jeg lokke mor og hund med på flere af billederne 

Det gik over al forventning - lyset var perfekt, mine modeller var glade, smilende og gjorde alt jeg bad dem om .. og slutteligt endte vi forenden af en dejlig lang sti, hvor lyset faldt så skønt ned i midten og jeg ville bare SÅ gerne have nogle fotos i kassen fra dette sted. Jeg blev så grebet af stemning og i min iver får jeg selvfølgelig smidt mig godt og grundigt i skovbunden. Det skal lige siges, at jeg altid har praktisk tøj på, når jeg fotograferer. Det er min erfaring, at jeg ikke skal have for pænt tøj på, men faktisk skal gå efter praktisk før præsentabel. Det blev helt klart mit fremtidige mantra efter dette fotoshoot .. praktisk før præsentabel .. men det kommer .. !!

Jeg får skudt nogle dejlige fotos, triller rundt i skovbunden og energisk får jeg råbt til mine søde modeller, hvad de skal gøre, hvornår de skal løbe, hvilken vej de skal vende og hvornår de skal det ene og det andet. Det hele går som smurt i .. ... . olie .. !! 

Efter mange fotos og mange trille-/kravleture i skovbunden (efterårsskovbund er altid blød, lækker og småfugtig  ..), da fortalte jeg, at jeg havde rigeligt med fotos og vi bevægede os glade og snakkende tilbage til bilerne på parkeringspladsen.

Vi sagde pænt farvel. Familien susede afsted i deres fine lille bil og jeg pakkede mit grej ind i bilen.

Min kamerataske skulle ind i bilen, som det sidste. Jeg sukkede glad. Det havde været en super god dag i dag. Vejret var perfekt. Modellerne var super dygtige. Alle var glade og jeg glædede mig vildt meget til at komme hjem bag skærmen, for at kigge fotos igennem.

Da jeg tog tasken op for at sætte den ind på forsædet i bilen (som jeg altid gør), opdagede jeg, at bagsiden af denne fine og lækre skulder-foto-taske var smurt ind i ét eller andet ubeskriveligt. Jeg tænkte, at den måtte være væltet i skovbunden og angiveligt fået en ordentlig omgang mudder på sig. Men det skulle vise sig, at være noget ganske andet brunligt "grums" fra skovbunden ...

Jeg tænkte, at det muligvis også havde haft en effekt på mit tøj, eftersom skuldertasken ofte hænger skråt over min torso og på den vis har en pæn stor berøringsflade på mig og mit tøj. Jeg drejede mig forsigtigt til hver side for at undersøge min dertil indrettede bagdel og måtte på dette tidspunkt indse, at jeg havde ret. Jeg var selv smurt ind i det brune "grums" fra skuldertasken.

Langsomt løftede jeg tasken igen for at undersøge "grumset" nærmere og måtte på dette tidspunkt indse, at naturen kan være lunefuld og fuld af overraskelser. Tasken og jeg var godt og grundigt blev smurt ind i bæ .. bæ af én eller anden ubeskrivelig slags. Ikke tør bæ .. men ganske blødt og forholdsvis nylavet bæ ... Bæ, der dækkede 1/3 af bagsiden på skuldertasken .. bæ, der primært var smurt ind i cowboybukserne på 3/4 af min højre popo.

Tiden stod helt stille et øjeblik. Mine tanker stod stille et øjeblik. Jeg tror faktisk, at fuglene et øjeblik blev helt stille i skoven.

Jeg trak vejret dybt og tænkte, at så havde jeg da også prøvet det. Takkede mig selv for, at jeg ikke resolut havde kastet mig ind på forsædet i bilen .. at jeg havde opdaget hvilket griseri, der var på bagsiden af tasken.

Heldigvis havde jeg bilen fuld af diverse dimser, dutter, tæpper, vådservietter og ekstra poser .. og jeg fik med alt held det værste bæ af taske og bukser. Fik pakket forsædet ind i et tykt tæppe og tasken ned i en stor pose.

Jeg grinede på vejen hjem i bilen og sang da også, som jeg plejer.

Min nye ven - Rodalon - stod i skabet hjemme på Farmen og ventede på, at vi skulle gernforenes. I netop dette øjeblik sendte jeg mange venlige tanker til opfinderen af Rodalon OG vaskemaskinen !!!

Endnu en dag i Fotograf Anette Højbjergs liv var blevet beriget af utallige oplevelser. Alt gik jo som smurt i ... .. olie ... .. og bæ 

Tak fordi I læste med