Grand opening

Det er søndag morgen. Det regner ganske stille udenfor. Familien sover endnu. Det er kun katten og mig, der er stået op.

Vi lister stille ned ad trappen til køkkenet. Jeg bevæger mig ind i stuen, hvor jeg bliver mødt af et overvældende syn fra i går. Blomster, kurve og gaver i massevis pryder min stue og sender mine tanker tilbage til dagen i går.

Jeg ved, at jeg bliver nødt til at skrive et nyt blog-indlæg på min hjemmeside i dag .. jeg er overvældet og bliver nødt til at få mine tanker nedfældet på skrift ..

Jeg tænder for computeren og begynder at skrive ..

Jeg burde nok have aflyst min begivenhed i går, fordi jeg stadig var syg af influenza, men jeg havde glædet mig så meget til denne dag og jeg havde inviteret så mange mennesker for at fejre åbningen af mit nye fotostudie. Jeg tog chancen og jeg er glad for, at jeg gjorde det - trods en "flad", hostende og syg krop i dag.

Dagen i går var lidt hektisk inden gæsterne ankom. Der skulle støvsuges, toiletterne skulle rengøres, maden skulle anrettes og sluttelig skulle jeg have et bad .. det var tiltrængt, for jeg svedte meget efter en omgang støvsugning.

En time før gæsterne ankom, havde Karina sagt ja til at komme og hjælpe med at stille kaffe, the og mad klar. Vi havde lidt sjov med at lave kaffe, eftersom ingen af os drikker det. Jeg håber ikke, at kaffen var for tynd eller stærk - jeg nåede aldrig at spørge mine gæster .. 

Karina knoklede i køkkenet i mange timer (alt for mange .. og så på hendes bryllupsdag .. det fandt jeg først ud af senere .. !!) og var en vidunderlig hjælp. Ikke nok med, at hun er min "strikke-/hækle-dame" til små huer til mit næste projekt: Newborn-fotografering, hvor hun har lavet de vidunderligste små huer og hårbånd, så troppede hun op på denne magiske dag og hjalp mig i køkkenet. Uvurderligt !!!

Pludselig begyndte bilerne at trille ind på gårdspladsen og jeg fik travlt med at modtage gæster.

Inden jeg fik set mig om, stod jeg med favnen fuld af blomster, gaver og søde kort. Jeg fik mange kram og gæsterne var glade. Jeg blev så glad indeni, at det straks kunne ses og høres.

Jeg er bl.a. kendt for at være lidt højrøstet og rørstrømsk, når jeg bliver ivrig - og det kan nogle gange blive lidt for meget. Det ved jeg godt. Og det skete selvfølgelig også i går. Jeg må sige, at jeg SLET ikke havde forestillet mig, at der ville komme så mange mennesker og at de ville have så mange gaver med til lille mig.

Man kunne ikke være i tvivl om, hvor jeg befandt mig huset, trods husets størrelse - man kunne (som min vidunderlige mand sagde til flere af de nyankomne gæster) bare gå efter lyden, så skulle man nok finde mig.

Jeg var utroligt overvældet af folks opbakning, støtte og gaver. Udtalelser på kort fra gaverne vidner om et netværk at mennesker, der ønsker mig det bedste. Kort med udtalelser som:

• "Kære Anette. At udleve sine drømme, er ikke alle forundt. Men at netop du gør det, er bare en selvfølgelighed!! Ønsker dig alt muligt held og lykke med projektet."

• "Kære Anette. Vi ønsker dig tillykke med dit flotte fotostudie. Vi glæder os til at følge din fotokarriere"

• "Kæreste Anette. Stort tillykke med din fotovirksomhed. Du er super dygtig og du skal nok nå langt. Vi er meget glade for vores billeder og skal helt sikkert bruge dig igen. Du får vores bedste anbefalinger"

.. det gør, at jeg fyldes med taknemmelighed .. tårerne triller stille af glæde, mens jeg skriver dette blogindlæg, fordi jeg er så glad for, at modtage så meget støtte fra familie, venner, kolleger og bekendte.

Det betyder hele verden for mig ..

Der kom mennesker fra nær og fjern. Jeg fik besøg af 2 "foto-kolleger", som hhv. havde taget turen fra København og Slagelse. Tanken om, at de havde kørt SÅ langt for at få et par "pindemadder", vidner om, at jeg omgives af mennesker, der har de største hjerter og jeg er ufatteligt taknemmelig for, at de er en del af min verden.

Jeg kan ikke takke nok for alle de tilkendegivelser, som jeg fik i går. Så undskyld, hvis jeg blev lidt højrøstet og ivrig .. det vidnede om, at jeg blev fyldt med så meget glæde, taknemmelighed og store følelser, der ikke var plads til i min lille krop ..

Jeg ved ikke, hvordan jeg kan takke min dejlige mand nok, for alt det han gør for mig og holder ud, når jeg fx. endnu en gang ikke tager med til en familiebegivenhed - enten fordi jeg skal arbejde eller er træt, fordi jeg knokler med 2 jobs og prøver at få min nye virksomhed godt i gang. Tak min skat .. du er det bedste, der nogensinde er sket for mig .. !! 

Jeg har venner, som jeg ikke ser så ofte, som jeg gerne vil, fordi jeg knokler for at få min drøm opfyldt. Men I er altid i mine tanker.

Det har, som Michael sagde i sin skønne video-historie på vej til min reception, store omkostninger for familien, én selv og så kræver det nosser at gå på ½ tid på sit faste job, bruge sin opsparing på dyrt fotoudstyr og starte op som fotograf i RØDBY .. i landet langt, langt borte 

Det er en rejse, som stadig er i gang. En rejse så forunderlig, barsk, spændende og berigende. Jeg ville gøre det igen, hvis tiden blev spolet tilbage. Jeg turde gøre det igen .. fordi jeg har et bagland, der bakker mig 100 % op.

Jeg er så taknemmelig for alle de mennesker, der på hver deres unikke, kærlige og særlige måde viste deres støtte og opbakning i går .. og dagen før i går .. i dag .. i morgen .. i fortiden, nutiden og fremtiden .. altid er I derude .. I véd hvem I er .. og jeg holder af jer hver og én ...

.. . ... ... ..... .

Regnen siler stadig ned udenfor .. jeg har knebet flere taknemmeligheds-tårer, mens jeg har skrevet dette .. jeg er fuld af store og varme følelser for dem, der støtter mig i mit lidt vilde projekt ..

Jeg er stille i dag .. jeg er overvældet af glæde .. 

...

Jeg føler mig som den heldigste fotograf i hele verden ..

........

TAK 

Gave fra i går .. hænger nu i mit fotostudie .. det skal til evig tid minde mig om at holde drømmen i live ..

.. at jeg skal blive ved med at tro på, at drømme kan blive virkelighed ..

 Jeg håber, at din ønskedrøm bliver virkelighed