Støvet men perfekt

(... et FotoEventyr fra høsten 2015 ...)

"Endnu en sommerdag på Lolland er ved at være slut ...

Dog kan jeg stadig høre maskinerne bumle afsted på de Lollandske kornmarker i den nedadgående sol. Det er altid et kapløb for landmændende, når dagen går på hæld. Kornet skal høstes, inden det bliver alt for vådt. Ellers trækkes der i prisen for kornet, hvis vandprocenten er for høj. Derfor er kapløbet stadig i gang og vil med garanti fortsætte nogle timer endnu.

Jeg går på gårdpladsen og kalder på katten.

Jeg bevæger mig ud mod vejen for at se, om vores kat, Mushu, tilfældigvis spankulerer rundt i vejkanten - på evig jagt efter lækre mus.

Da jeg går forbi en af længerne på vores bondegård, opdager jeg, at solnedgangen i horisonten er godt i gang med at sprede det dejligste orange lys, jeg længe har set.

Jeg glemmer alt om katten, drøner tilbage over gårdspladsen i mine klip-klappere, ind gennem døråbningen og op ad trappen .. stadig iført klip-klappere og med fart på .. griber kameraet, der heldigvis har påmonteret min telelinse .. tjekker hurtigt om der er plads til mange fotos på SD-kortet .. det er der heldigvis .. ingen tid at spilde .. løber ned ad trappen og ud over gårdspladsen endnu en gang .. stadig iført klip-klappere .. og har kun i tankerne ... SOLNEDGANGEN .. !!!

Jeg har klip-klappere på .. jeg har shorts på .. jeg løber hastigt afsted .. jeg skal holde godt fast i mit kamera, der i forvejen er meget tungt og nu er endnu tungere med den store linse på .. jeg skal også holde godt fast i mine shorts med den halvgamle elastik og jeg har ikke tømt mine store lommer for indhold .. og hvis ikke jeg holder fast i mine shorts, så falder de ned om anklerne, med den fart jeg har på .. jeg løber om kap med solnedgangen .. jeg ved, at det er et spørgsmål om minutter eller sekunder, før den perfekte solnedgang er ovre ... et mærkværdigt syn .. det må det være !!!

Jeg ved også, at dette ikke kun er en helt almindelig solnedgang. For det første er himlen vidunderlig orange .. naboen kører på sine marker og sender støvskyer op i luften, mens de høster kornet. Støvet lægger sig som en slags tåge mellem solnedgangen og maskinerne .. det ser helt vidunderligt ud ..

I dette øjeblik ønsker jeg: at jeg havde en strammere bukseelastik, at jeg havde skiftet til kondisko, at jeg havde tømt lommerne og havde en telelinse, der var langt større, så jeg ikke behøvede at fræse hen over stubmarken for at komme tæt nok på .. 

Jeg prøver flere gange at stoppe op for at se, om jeg nu er tæt nok på .. det er jeg selvfølgelig ikke og jeg fortsætter min jagt på det perfekte, orange-støvede høstfoto .. har ikke tid til at holde pause for at gøre brug af min astma-inhalator, så jeg pruster afsted og tænker, at jeg kan trække vejret ordentligt senere ..

Endelig når jeg frem til et godt sted .. jeg smider mig ned i stubmarken, tager sigte og skyder løs. Jeg aner ikke hvor mange fotos, der ryger ind på kortet, men jeg har en fornemmelse af, at det giver mig et par timer i redigeringsprogrammerne på computeren ..

Jeg bliver ved lige til det sidste lys slipper horisonten. Nu erstattes den såkaldte Gyldne Time med den Blå Time ..

Jeg rejser mig fra den støvede stubmark og trasker stille og roligt hjemad mod bondegården - jeg har et sagligt lille smil om læberne. Jeg sukker glad og tilfreds, men mærker pludselig noget, der svier på mine underben. Jeg får kigget ned ad mig selv og ser til min store overraskelse, at mine knæ, skinneben og fødder er helt blodige. Jeg har revet min hud til blods i stubmarken - sikkert mens jeg spurtede afsted og mens jeg rodede rundt på knæ i marken .. av av av .. jeg synes, at det svier mere og mere. Lidt ligesom, når børn er blevet trøstet af deres far, og så kommer mor forbi og pludselig, så gør det frygteligt ondt igen 

Jeg har dog kun mig selv at ynke til, mens jeg ømskindet bevæger mig hjemad. Jeg bobler af glæde over den smukke solnedgang og ømmer mig på samme tid.

Mushu - altså katten - er i mellemtiden vendt hjem med en lækkerbidsken af en mus. Hun mjawer stolt, da hun lægger den døde, stakkels og lille mus for mine fødder. Det virker som om, at hun siger: "Den har jeg fanget til dig - værs'go' !!" .. 

Vi trasker ind i huset og jeg får vasket mine ømme ben i koldt vand - fordi det gør for ondt med varmt vand. Jeg plastrer mig selv til med smarte børneplastre og begynder at lægge fotos ind på computeren. Jeg er spændt, jeg er øm og i bund og grund er jeg bare heldig. Jeg er glad. Trods blod, sved, åndenød og knap så mange tårer - da formår jeg at skyde mit (synes jeg selv) bedste høstfoto til dags dato.

For mig er billedet: Støvet men perfekt ...  .. hvad synes du ?

Jeg lukker tilfreds computeren ned, min søde mand er kommet hjem fra marken, katten er klar til at putte og jeg synes også, at jeg kan mærke dagens strabadser krible og krable i min krop .. og jeg er slet ikke i tvivl om, hvor mine underben og fødder befinder sig på min krop .. av av av 

Dagen i dag sluttede lykkeligt .. det har igen været en perfekt dag på landet på det skønne Lolland  .. .... .. "